
Solkolonierne
Solkolonierne er en selvejende institution i Tårnby Kommune. Bestyrelsen vælges på et årligt repræsentantskabsmøde, hvis medlemmer er den siddende skolechef, to repræsentanter fra kommunalbestyrelsen, formanden for Danmarks Lærerforenings Kreds 13, en repræsentant fra FRO (Fælles Rådgivende Organ) i Tårnby samt to repræsentanter fra hver af kommunens skoler.
Den daglige drift varetages af forretningsføreren.
Kolonierne anvendes fortrinsvis til lejrskolebesøg fra kommunens skoler, til feriekoloni i sommerferien samt af børnehaver, fritidshjem m.v. .
Herudover lejes ud til kommunens idrætsforeninger, pensionisterklubber mm.
Læs mere om de enkelte kolonier under Solkrogen og Solbrinken
Under punktet kalender kan ses en oversigt over perioder, der er mulige at udleje. Kontakt forretningsføreren under Bestilling/forespørgsel.
